Turistforening byder på savværksbesøg
Torsdag 27. maj får borgerne i Rebild mulighed for at stifte bekendtskab med en af egnens store virksomheder.
Det er Nørlund Savværk, der åbner dørene for et aftenbesøg, som er arrangeret af Rebild Turistforening. Og det er savværkets administrerende direktør, Jørgen Sølvsten Skriver, der personligt viser rundt og fortæller om virksomheden.